Gotosleep

App_Store_Badge_360_danish

Gotosleep er en app, som er udviklet til dig, der døjer med let til moderat søvnbesvær. Langt de fleste mennesker oplever fra tid til anden, at søvnen volder problemer. Enten i form af at have svært ved at falde i søvn, at vågne tidligt, eller flere gange i løbet af natten. En nat eller to kan det gå an, men hvis vores søvnrytme er forstyrret i længere tid ad gangen, kan det gribe meget forstyrrende ind i vores liv og hverdag. Min hensigt med gotosleep er at hjælpe dig med at få stabiliseret din søvn.

Hvad kan du forvente?

Det er meget forskelligt, hvor påvirkelig man er, og det er ikke til at sige på forhånd, hvor stor effekt den enkelte kan forvente. Men langt de fleste vil have gavn af appen. Ganske vist anbefaler jeg, at den første lytning sker nogle timer før sengetid, men derefter er det helt op til den enkelte, hvordan man foretrækker at bruge gotosleep. De fleste af de tilbagemeldinger, jeg har modtaget, viser at folk vænner sig til at lytte til gotosleep i sengen inden de skal sove – eller hvis de vågner og har svært ved at falde i søvn igen. Forklaringen er, at den “puls” og det lydbillede, der er i gotosleep er designet til at hjælpe kroppen med at slappe af.

Hvem står bag?

Gotosleep er udviklet af autoriserede psykologer med stor faglig erfaring. Det betyder, at du kan være sikker på, at kvaliteten er i orden. Vi er stolte af vores produkt og håber, at du bliver glad for det.