Category Archives: Blog

  • 0

Kan Kvinder Være Psykopater?

Category:Blog

Psykopati, karakterafvigelse eller ”dyssocial personlighedsstruktur” som det hedder i moderne fagsprog, er en ret udbredt lidelse, som nogle psykologer anslår at langt over hundrede tusinde danskere lider af. I sin mest ekstreme form kan psykopatien udmønte sig i kriminalitet, misbrug, vold og måske endda mord. Men vi kan lige så vel møde psykopaten eksempelvis på vores arbejdsplads. Dette var tilfældet for en mand som for nylig henvendte sig til mig for at få hjælp til at komme ud af en voldsom følelsesmæssig krise med symptomer som tristhed, træthed og ind imellem heftige aggressive udbrud. Den direkte årsag var, at han gennem et års tid havde ladet sig tyrannisere af sin chef, en kvinde midt i halvtredserne. Om denne chef kunne manden blandt andet fortælle, at hun var stærkt manipulerende overfor de fleste af hendes medarbejdere, som hun fik til at knokle for sig langt ud over det anstændige – uden at det på nogen måde resulterede i påskønnelse eller belønning. Enkelte udvalgte medarbejdere gjorde hun til sine tro følgere – og Gud nåde og trøste dén, som fra den ene dag til den næste pludselig og uden påviselig grund ikke længere var i kridthuset hos hende! Stemningen i afdelingen var præget af mistillid og vagtsomhed – alle vogtede på alle. Min klient havde ønsket at ændre på dette og havde efter alle kunstens regler forsøgt at tale med chefen på tomandshånd for at gøre hende opmærksom på hans oplevelse af den ustabile situation. Dette gjorde kun ondt værre. Siden faldt hun ham i ryggen ved enhver given lejlighed og latterliggjorde gerne ham eller hans arbejde i al offentlighed.

For min klient var der noget forløsende i at begribe sin chefs adfærd ud fra en antagelse om, at hun havde umiskendelige karakterafvigende træk. Det løser ganske vist ikke den fastlåste situation på hans arbejdsplads, men han kan i det mindste træffe sine forholdsregler på et bedre grundlag. I den nyeste litteratur om psykopati drages den pessimistiske, men nyttige konklusion, at man i mødet med psykopaten kan vælge ét af to: sæt hårdt mod hårdt eller hold dig langt væk!

Dette er ikke en opfordring til at se psykopater alle vegne, lige så lidt som det er et forsøg på at skabe panik hos dem, som uforvarende løber ind i en af slagsen. Men historien viser dels, at psykopati er andet og mere end frådende øksemordere, dels at det ikke er en lidelse som kun er forbeholdt mænd!


  • 0

Angst

Category:Blog

En klient fortæller at hun en morgen i bussen på vej til arbejde uden varsel og uden påviselig grund mærker en altfortærende panik. Koldsved, kvælningsfornemmelse, øresusen, svimmelhed, rysten, hjertebanken, hyperventilation. Hun er tæt på at besvime og er kun optaget af én ting: at komme ud af bussen. Hun har netop gennemlevet sit livs første angstanfald og er meget, meget bange og forvirret, selv om hun ude på fortorvet så småt begynder at få fodfæste igen. Hun tager hjem og sygemelder sig fra arbejde et par dage. Så går det fint i en periode og hun slår hændelsen hen. Et par måneder senere er hun til fest sammen med sin mand og midt under middagen gribes hun af nøjagtig de samme symptomer som i bussen og må forlade selskabet. Siden har der været adskillige angstanfald og hun er svært nedtrykt, idet hun føler at angsten styrer hendes liv fuldstændig.

Angst er et fænomen, som alle mennesker oplever i en eller anden grad, og som hver femte dansker på et eller andet tidspunkt vil mærke som en lidelse. I de fleste tilfælde vil der være tale om enkeltstående episoder, som går over af sig selv, men for ca. hver halvtredsindstyvende kan den udvikle sig til en tilstand, som kan forringe ens livskvalitet alvorligt. Grundlæggende er angst et vigtigt element i et normalt reaktionsberedskab. Et signal om, at man føler sig truet og er forberedt på at kæmpe eller flygte. Og det er praktisk nok, når truslen er konkret – ildebrand, farlige dyr, angrebslystne mennesker. Men sådan er det jo kun sjældent i vor normale tilværelse. Her består truslerne mest i utryghed – disharmoniske familier/parforhold, ulykkelig/traumatisk opvækst, økonomiske problemer, præstationskrav, sygdom osv. Ofte trusselssituationer som består over lang tid, og som vi tilpasser os uden at mærke den diffuse angst, som opbygges. Den kan så udløses ved en følelsesmæssig belastning på et senere tidspunkt. Måske af en mindre hændelse, hvor angstreaktionen bliver uforståelig.

Min klient havde i begyndelsen af samtaleforløbet meget svært ved at få øje på, hvad der i hendes liv kunne generere al denne angst – hun havde jo et perfekt liv og havde altid haft gode vilkår. Efterhånden blev det imidlertid mere og mere tydeligt, at næsten alt, hvad hun beskæftigede sig med – uanset om det var på arbejde eller i fritiden – var pligtbetonet. Aldrig havde hun ”rigtig” fri og mulighed for at gøre noget rendyrket lystbetonet. Selv hendes motionstræning var i højere grad styret af ”pligten til at være slank” end af lysten til at være i bevægelse. For hende giver det god mening at betragte sin udprægede pligt-adfærd som en medvirkende faktor i hendes angstproblematik. I takt med at hun insisterer på at fylde sit liv med lystbetonede aktiviteter oplever hun en stadig mere stabil kontrol over sit angstberedskab.

Årsagerne til angst kan være meget forskellige fra person til person, ligesom der findes mange behandlingsmuligheder, såvel medicinske som terapeutiske. Man kan ikke entydigt gå ud fra at årsagen til angst altid kan identificeres så relativt let som det skete for min klient, men der er til gengæld aldrig noget forgjort i at fylde sit liv med lystbetonede aktiviteter!


  • 0

Anger Management

Category:Blog

Rigtig mange mennesker finder disciplinen ”at kræve sin ret” vanskelig og ubehagelig. En bekendt fortalte, at hun for nogle år siden havde anskaffet sig en splinterny PC, som hun havde ønsket sig længe. Vel hjemkommet med apparatet opdagede hun at det på flere punkter ikke var som det skulle være. Hendes skuffelse blev hurtigt afløst af en retfærdig og støt voksende vrede. Hun fantaserede harmdirrende om at hun vendte tilbage til forretningen og uden omsvøb forlangte pengene tilbage – og ved samme lejlighed gav den ansvarlige sælger en verbal overhaling for hans skamløse svindleri. Men vreden og fantasien om den søde hævn varede kun ganske kort, idet den blev overhalet indenom af en frygt for konfrontationen med sælgeren ”in real life”. Hvad nu hvis hun ikke kunne leve op til forestillingen om sig selv som en person der får sat sin vilje igennem uden slinger i valsen? Hvad nu hvis hun helt mistede grebet om situationen? Tanker som disse satte hende skakmat og hun valgte at brænde inde med sin skuffelse, sine aggressioner og sin ukomplette computer. Hun kan stadig ærgre sig over at hun ikke dengang benyttede samme strategi, som hun i dag med stort held får sat sin vilje igennem med i lignende dagligdags situationer. Hun har fundet ud af, at hun dengang i computerkøbssituationen først og fremmest begik den ”fejl” at fokusere alt for meget på sin (retfærdige) vrede, som hun følte sig forpligtet til at give udtryk for overfor sælgeren. Hun kom derfor i tankerne til at sætte det at foretage en reklamation op som en veritabel kamp eller duel, hvor kun én kunne overleve – hende selv eller sælgeren. Forestillingen om en sådan duel lagde et stort pres på hende, som hun ikke magtede og derfor gav hun op på forhånd.

I dag er hun en virtuos udi reklamationer. Lever et indkøbt produkt ikke op til hendes forventninger, lader hun aldrig vreden få overtaget, derimod konstaterer hun nøgternt at det hun dybest set ønsker at opnå er et bedre produkt. Hendes erfaring er, at en rolig, saglig og gerne venlig fremlæggelse af problemet overfor sælgeren næsten altid giver pote. I et lidt forældet managementsprog kan man sige, at kvinden i mødet med sælgeren skaber en ”vind-vind” situation, dvs. en situation med to vindere, i stedet for en ”tab-vind” eller ”tab-tab” situation. Kvinden hævder at det kan være helt underholdende at skabe den slags situationer, hvor man selv opnår det man ønsker og samtidig får den anden til også at føle at han har ”vundet”. Måske kan sælgeren finde det tilfredsstillende at blive betroet et for kunden vigtigt problem, som han er i stand til at løse.

Vreden kan være nok så retfærdig, men i bedste fald er den værdiløs og ofte kan den, som for kvinden, lægge et unødvendigt stort pres, som kan tappe al konstruktiv energi.


  • 0

Ikke

Category:Blog

Et besynderligt lille ord med en enorm tiltrækningskraft. Tænk bare på, hvordan børn reagerer på ”du må ikke…”. Hælde sukker i benzintanken på fars nye bil, for eksempel. Straks mærker barnet en snigende lyst til lige præcis at hælde sukker i benzintanken på fars nye bil. Stort set alle forbuds-ikke’r appellerer til noget i os. Græsset må ikke betrædes. Indtil man så skiltet havde man end ikke overvejet muligheden for at forlade stisystemet til fordel for græsset, men nu kunne man da egentlig godt tænke sig at spankulere lidt rundt på grønsværen. Hvorfor?

Fordi underbevidstheden er med os overalt, hvor vi færdes – og den har store ører. To ting kendetegner især underbevidstheden: Den tænker konkret og den opfatter ikke (!) negationer. Lidt forenklet sker der altså det at når vi får at vide at vi ikke må tænke på tre grønne elefanter med røde prikker, danner underbevidstheden hurtigt et konkret forestillingsbillede af elefanterne – ellers ved vi jo ikke, hvad det er der ikke må tænkes på. Og da underbevidstheden ej opfatter ”ikke”, får forestillingsbilledet lov at blive stående indtil et andet lag i bevidstheden får slettet det fra den mentale monitor. Underbevidstheden ser altså lige igennem negationer ind til dét som er på tale, hvad enten dét er pakket ind i ikke’r eller ej.

Denne viden om underbevidsthedens selektive uopmærksomhed på negationer er nyttig i mange sammenhænge. For nylig havde jeg en klient som var plaget af svimmelhedsanfald. Alle fysiske årsager til problemet var allerede blevet udelukket og klienten mente selv – og havde ret i – at symptomet var af psykologisk karakter. Sideløbende med et mere personligt opklaringsarbejde, som havde til formål at afdække de bagvedliggende årsager til hans svimmelhed, var der fokus på hans ”indre monolog”, som uafladeligt messede ”jeg må ikke blive svimmel”…

Min klient er en modig mand og han tog imod en for ham kolossal udfordring: I en periode arbejdede han målrettet på at overspille det indre lydbånd med denne nye tekst: ”jeg må gerne blive svimmel”. Alene det at sige denne sætning var til at begynde med noget af et vovestykke for manden og de positive resultater af den paradoksale håndtering af problemet lod vente på sig. Men ganske langsomt mærkede manden at i takt med at han gav plads til og accepterede dette symptom mistede det lidt efter lidt sin tiltrækningskraft. Og jo mindre magnetiske hans svimmelhedsanfald var, jo nemmere var det for ham med overbevisning i stemmen at sige til sig selv: ”jeg må faktisk gerne blive svimmel”…Med en god gammel kliché kan man sige at en god spiral erstattede en negativ.

Når den form for problemforståelse og –håndtering giver succes er der ikke tale om sort magi, men det siger noget om hvor stor betydning vores måde at tænke på har for vores adfærd og velbefindende.