Krise

Ulykker, dødsfald, sygdom, vold – begivenheder, som kan ændre menneskers liv. Ingen psykolog i denne verden kan fuldstændig fjerne de ubehagelige emotionelle og tankemæssige reaktioner, der oftest følger i kølvandet på en traumatisk oplevelse. Men en dygtig psykolog kan holde øje med, om reaktionsforløbet er sundt, eller om det bevæger sig i en forkert retning. Psykologen kan i høj grad bidrage til, at den kriseramte person styrer gennem krisens faser på den mest konstruktive måde.

Hvis du har oplevet noget voldsomt er du meget velkommen til at kontakte mig og høre om mulighederne for at få hjælp.

Jeg løser hver dag krisepsykologiske opgaver for bl.a. Falck Healthcare, Dansk Krisekorps, Prescriba, Dansk Røde Kors og SOS International.