Kunsten at bande på svensk

  • 4

Kunsten at bande på svensk

Category:Blog Tags : 

Skitstövel! Et svensk skældsord, som jeg, lige siden jeg første gang hørte nogen bande på denne måde, har været fascineret af. Det er mange år siden, jeg første gang stødte på det, vistnok i en film, og på trods af at jeg ved flere lejligheder har fået forklaret ordets etymologiske oprindelse og egentlige betydning, kan jeg ikke huske indholdet – og jeg er heller ikke sikker på at have stavet det korrekt? Men der er saft og kraft i det og udtales det med skånsk eftertrykkelighed i hver stavelse, synes jeg det lyder sjovt. Ja, faktisk tror jeg ikke at jeg ville kunne andet end at trække på smilebåndet, hvis en svensker en dag kaldte mig en skitstövel. Den eneste association glosen fremprovokerer hos mig er en langskaftet gummistøvle med mudder på, og det er ikke nok til at fornærme mig. Men for ikke så længe siden drøftede jeg så ordet med en indfødt svensker for første gang. Han kunne oplyse, at skældsordet bestemt hører til i kategorien uartige gloser i dets hjemland og at han kun sjældent – hvis overhovedet – har taget ordet i sin mund. Han advarede mig derfor ved samme lejlighed betænksomt mod at betjene mig alt for villigt af dette skældsord, når jeg færdes i Sverige, da svensken uden tvivl ville reagere med andet og mere end at smile. Så skitstövel gemmer jeg til en dag, hvor det virkelig er påkrævet.

Den interessante, om end beskedne, psykologiske pointe er, at man har et langt dybere og mere følelsesbetonet forhold til sit modersmål end til andre sprog. Da jeg arbejdede som psykolog i Kriminalforsorgen og havde min daglige gang blandt danske og udenlandske indsatte i de danske fængsler var det en udbredt (men ikke statistisk dokumenteret) observation, at udlændinge generelt gjorde brug af nogle danske ord, sætninger og vendinger, som var ekstra brutale – som gik et skridt videre end den jargon, som fandtes blandt indsatte af dansk herkomst. Forklaringen er formentlig som ovenfor, at de udenlandske indsatte ikke har det samme følelsesmæssige forhold til det danske sprog som den indfødte dansker har. Og som eksemplet med ordet skitstövel viser gælder mekanismen også den anden vej rundt.

Der er i øvrigt dem som hævder, at netop fordi man, når man betjener sig af et fremmedsprog, ikke er ”tynget” af den iboende følelsesmæssige kode i dette sprog, så vil det per definition også være langt lettere at lyve på ”udenlandsk” end på sit modersmål, og følgelig vil sandsynligheden for at omverdenen tager løgnen for gode varer være større. Man skal som bekendt ikke lyve, men står man en dag og er pinedød afhængig af en lille hvid løgn, så var det måske værd at overveje at slå over i svensk!


4 Comments

Jørgen Christian Wind Nielsen

juni 27, 2012at 3:11 pm

God pointe, som jeg er enig i. Jeg tror også at dette gør sig gældende når unge mennesker siger fuck eller bitch. Det har utvivlsomt, igen uden at det er videnskabeligt bevist, en anden kommunikativ funktion end det har for en engelsktalende person.

Da jeg var barn, hvilket er længe siden, selvom min kone er af en anden opfattelse, sagde vi også scheisse, og det samme på fransk. Ingen ville drømme om at sige det i dag, hvilket i sig selv er et udtryk for den voksende (fremmed-)sproglige fattigdom i Danmark.

Men derfor er det jo stadig ikke pænt at bande.

Måske er der her stof til et godt forskningsprojekt.

    Lars Nørgaard

    juli 1, 2012at 10:55 pm

    Ja, det er rigtigt – Scheisse brugte vi også i mit nabolag tilbage i førstfirserne. Jeg kan nu sagtens forestille mig, at glosen får en renæssance, hvis vi er nogle, der arbejder lidt for det 🙂

Markus Söderman

juni 28, 2012at 2:55 pm

Håller något med. Speciellt vad gäller engelskan kan man se hur engelsmäns reaktioner då icke engelskspråkiga barn använder ordet.
Men. Själv så får jag starka känslor då folk i min omgivning använder ordet “vittu”(fitta på finsk). Ett ord jag använder mycket sparsamt på mitt svenska modersmål och absolut inte använder i finskan som jag lärde mig först för några år sedan.
Sedan så har man ju dialektaspekten med. En amerikan använder nästan aldrig ordet “cunt” då det är mycket värdeladdat, medan britterna kan använda det rätt ofta då det för britterna inte alls är lika värdeladdat.

Lars Nørgaard

juli 1, 2012at 10:59 pm

Aha, den finesse kendte jeg ikke – altså den med “cunt”. Men det er rigtigt, nu du siger det, at det egentlig er sjældent at man hører ordet i fx amerikanske film.
Ordet “vittu” har jeg aldrig hørt før. Måske godt det samme.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.