Tag Archives: psykologisk

  • 4

Kunsten at bande på svensk

Category:Blog Tags : 

Skitstövel! Et svensk skældsord, som jeg, lige siden jeg første gang hørte nogen bande på denne måde, har været fascineret af. Det er mange år siden, jeg første gang stødte på det, vistnok i en film, og på trods af at jeg ved flere lejligheder har fået forklaret ordets etymologiske oprindelse og egentlige betydning, kan jeg ikke huske indholdet – og jeg er heller ikke sikker på at have stavet det korrekt? Men der er saft og kraft i det og udtales det med skånsk eftertrykkelighed i hver stavelse, synes jeg det lyder sjovt. Ja, faktisk tror jeg ikke at jeg ville kunne andet end at trække på smilebåndet, hvis en svensker en dag kaldte mig en skitstövel. Den eneste association glosen fremprovokerer hos mig er en langskaftet gummistøvle med mudder på, og det er ikke nok til at fornærme mig. Men for ikke så længe siden drøftede jeg så ordet med en indfødt svensker for første gang. Han kunne oplyse, at skældsordet bestemt hører til i kategorien uartige gloser i dets hjemland og at han kun sjældent – hvis overhovedet – har taget ordet i sin mund. Han advarede mig derfor ved samme lejlighed betænksomt mod at betjene mig alt for villigt af dette skældsord, når jeg færdes i Sverige, da svensken uden tvivl ville reagere med andet og mere end at smile. Så skitstövel gemmer jeg til en dag, hvor det virkelig er påkrævet.

Den interessante, om end beskedne, psykologiske pointe er, at man har et langt dybere og mere følelsesbetonet forhold til sit modersmål end til andre sprog. Da jeg arbejdede som psykolog i Kriminalforsorgen og havde min daglige gang blandt danske og udenlandske indsatte i de danske fængsler var det en udbredt (men ikke statistisk dokumenteret) observation, at udlændinge generelt gjorde brug af nogle danske ord, sætninger og vendinger, som var ekstra brutale – som gik et skridt videre end den jargon, som fandtes blandt indsatte af dansk herkomst. Forklaringen er formentlig som ovenfor, at de udenlandske indsatte ikke har det samme følelsesmæssige forhold til det danske sprog som den indfødte dansker har. Og som eksemplet med ordet skitstövel viser gælder mekanismen også den anden vej rundt.

Der er i øvrigt dem som hævder, at netop fordi man, når man betjener sig af et fremmedsprog, ikke er ”tynget” af den iboende følelsesmæssige kode i dette sprog, så vil det per definition også være langt lettere at lyve på ”udenlandsk” end på sit modersmål, og følgelig vil sandsynligheden for at omverdenen tager løgnen for gode varer være større. Man skal som bekendt ikke lyve, men står man en dag og er pinedød afhængig af en lille hvid løgn, så var det måske værd at overveje at slå over i svensk!


  • 0

Klienten skal mødes dér, hvor klienten er

Category:Blog Tags : 

En kollega fortæller om en klient, han har haft i regelmæssig konsultation gennem knap to år. Klienten føler sig hæmmet i sin livsudfoldelse, fordi han både privat og professionelt har store problemer med at danne holdbare relationer til andre mennesker. Psykologen dannede sig fra begyndelsen et tydeligt billede af de vigtigste elementer i klientens samlede problemstilling og besluttede at delagtiggøre klienten i de pointer, han havde fundet frem til – med det formål at hjælpe klienten til at bemestre sine problemer. Efterhånden er det blevet til en hel del konsultationer og stort set hver eneste gang har psykologen henledt klientens opmærksomhed på de sociale dynamikker og psykologiske processer, som med stor faglig tyngde kan forklare, hvorfor klienten ofte oplever at han falder igennem i samspil med andre. Hver gang har klienten høfligt ladet psykologen tale ud, men har samtidig set ud som om psykologen sad og talte mere eller mindre sort. Psykologen har så forsøgt at samtale om samtalen med klienten for den måde at finde frem til en fælles forståelse af problemet, med lige så ringe held, hvorefter han har ladet det ligge i lang tid. Pludselig en dag møder klienten glædesstrålende op til en konsultation og kan dårligt vente med at indvie psykologen i, hvad han netop har fundet ud af om sig selv og sit problem – hans nyvundne indsigt svarer stort set ordret til dét, psykologen tidligere så vedholdende forsøgte at anskueliggøre.

Selvfølgelig lå det psykologen snublende nært at udbryde ”det er jo dét jeg har prøvet at sige utallige gange!”, men med behørig professionel distance modstod han fristelsen og fokuserede i stedet på det glædelige i at klienten havde flyttet sig på det personlige plan, hvilket jo var selve kernemissionen i samtaleforløbet. Det vigtige er med andre ord at indsigten og forståelsen var tilvejebragt, mens hvordan og af hvem er af sekundær betydning. Som psykolog kan man imidlertid næsten ikke lade være med at interessere sig for selve den terapeutiske pointe, som eksemplet illustrerer, nemlig at enhver behandlingssituation nødvendigvis må tage udgangspunkt i klientens ståsted og ikke behandlerens. Hvad der forekommer den ene oplagt og selvfølgeligt kan lyde som en by i Rusland for den anden, indtil denne anden har adgang til samme bevidsthedsmæssige forudsætninger for forståelse – hvilket der muligvis nås frem til via samtale. Som psykolog har man lov til at fortælle klienten, hvordan man forstår hans problem og pege på konkrete løsningsforslag, mange beder selv om dette, men de virkelige landvindinger sker oftest, når klienten via selvrefleksion i og uden for den professionelle samtale selv skaber erkendelse. Det er derfor man kan spørge en psykolog om hvad klokken er og få svaret: Hvad synes du selv?


  • 0