Thanatos – dødsdriften

  • 2

Thanatos – dødsdriften

Category:Blog

På motorvej E4 i sydgående retning er der sket et større trafikuheld, der er ambulancer på stedet. I nordgående retning går trafikken påfaldende trægt – fordi de forbipasserende trafikanter lige sagtner farten for at få et glimt af tragedien. Ikke særlig charmerende, men meget almindeligt.

En mand findes skyldig i og dømmes for nogle brutale, bestialske mord og sættes i fængsel. Her modtager han bunker af breve fra folk som tilkendegiver deres fascination af ham. Ikke umiddelbart indføleligt, men ret udbredt.

Du kører i din bil på en landevej med begge hænder fast monteret i stillingen “ti minutter i to” på rattet, ingen slinger i valsen. Omkring dig sidder familien. Pludselig slår tanken ned i dig: Tænk, hvis jeg kom til at flå rattet hårdt til den ene side så vi kørte galt! Tanken skræmmer dig og giver kuldegysninger, men den rummer også en sær og uforklarlig tiltrækningskraft. I hvert fald kører skrækscenariet i ring inde i hovedet et stykke tid og du skal virkelig koncentrere dig om kørslen for ikke at blive “suget” ind mod midterstriberne på vejen. Du tænder for radioen eller børnene siger et eller andet til dig og “gyserstemningen” fordamper igen og I lander sikkert på bestemmelsesstedet.

Den opmærksomme læser vil sikkert undre sig over, hvad der motiverer min beskrivelse af ovenstående tre scenarier? Min motivation udspringer af en undren, som jeg sikkert deler med mange andre, over baggrunden for de to først beskrevne; hvad er det der får mennesker til at stoppe op for at se detaljer ved en trafikulykke eller at søge nærkontakt med et menneske som bevisligt er dødsensfarligt at være i selskab med? Jeg bruger det tredje scenarie til at illustrere en forklaringsmodel som Sigmund Freud var inde på, nemlig at alle mennesker fra naturens hånd er udstyret med en række drifter, deriblandt dødsdriften, Thanatos. Vi kender og anerkender umiddelbart at vi har kærlighedsdriften, seksualdriften, Libido, men det kan falde os sværere at acceptere at vi også rummer det modsatte, at vi ubevidst drages mod det destruktive. Jeg ønsker på ingen måde at legitimere et “publikum” ved trafikulykker, det virker lige så stødende på mig som på så mange andre, ejheller vil jeg understøtte de “krimiromantiske” forestillinger om de indsatte i danske fængsler. Mit ærinde er alene at søge at kaste lys over de psykologiske mekanismer, som betinger umiddelbart uforståelig menneskelig adfærd eller tankeaktivitet. Jeg tror at Freud har ret i sin teori om Thanatos, hvorfor skulle vi ellers læse Ekstra Bladet, se gyser- og voldsfilm, bungeejumpe eller ind i mellem fantasere om, hvad der ville ske hvis vi gjorde noget forfærdeligt? Det er imidlertid altafgørende for vort samfunds beståen at de fleste af os trods alt er i stand til at fastholde den indre magtbalance mellem Libido og Thanatos, hvor Libido som altoverskyggende hovedregel har overtaget.


2 Comments

Fanny

juni 25, 2016at 9:38 pm

Mens libido giver mening i biologien giver thanatos ingen mening. Denne drift mod døden findes kun i mennesket og må derfor være et biprodukt af vores store fantasi.

    Nikolaj

    maj 8, 2018at 5:13 pm

    Fanny,

    Dødsdriften giver mening og findes ikke kun i mennesket. Det kan være et kompliceret begræb at forstå og rummer mange beskrivelses- og forståelsesniveauer. Rent biologisk fortæller Freud selv, at det er en slags regresiv drift, mod tidligere tiders hedonisme, både i fylogenetisk og ontogenetisk forstand (hvilket i sig selv kan virke lidt forvirrende). I fylogenetisk forstand teoretiserer Freud over at driften kan være fremkommet som konsekvens af omskiftelige forhold, som f.eks. naturkatastrofer, der har fordret ønsket om at vende tilbage til en mere harmonisk fortid, hvor flokkens og individets behov bedre opfyldtes i miljøet. Opstemthed ved at se blod og lidelse, er udbredt blandt rovdyr, herunder mennesket, hvilket forklares ved at risikoen for skader, og dertilhørende potentielt angst, under jagt, måtte undertrykkes af opstemthed. Nogle neuropsykologe beskriver i denne forbindelse et såkaldt pain-blood-death kompleks i hjernen, som er et særligt kredsløb som rovdyr har tilfælles og altså udløser en belønningseffekt ved netop disse drabelige stimuli.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.